Spring til indhold

PROGRAMMATIC SEO · INDHOLD I SKALA · AUTOMATISERING

Programmatic SEO: Tekster og metadata til tusindvis af sider

En webshop med 10.000 produkter har brug for 10.000 gode beskrivelser, titler og metabeskrivelser. Ingen skriver dem i hånden. Men de kan laves i høj kvalitet og på kort tid med programmatisk SEO.

Jeg bygger flows, der tager dine data og laver indhold, som både kunderne og Google kan bruge. Uden copy-paste og uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvad er programmatic SEO?

Programmatic SEO, på dansk programmatisk SEO, betyder, at man laver mange sider eller mange tekster ud fra én skabelon og ét datasæt. I stedet for at skrive hver tekst for sig definerer man mønsteret én gang og lader data gøre forskellen.

De kendte eksempler er internationale. Zapier har en side for næsten hver kombination af apps, fx "forbind Slack med Trello", og Wise har en side for hver valutaomregning [1]. Men metoden virker lige så godt for en dansk webshop med et produktfeed.

E-handel har mest at vinde

En webshop har tusindvis, nogle gange hundredtusindvis, af produkter, som har gavn af nye beskrivelser, metabeskrivelser, titler og overskrifter. Det er her, programmatisk SEO er stærkest.

Sådan fungerer det: Vi tager et produktfeed med de stamdata, der hører til hvert produkt. Et brillestel har fx materiale, størrelse, look, farve og køn. Ud fra de data kan AI skrive gode, beskrivende tekster, metabeskrivelser og titler.

Et klik ud, et klik ind: Det hele sker i et filformat, der kan uploades i din backend med et klik. Et udtræk fra backenden, AI'en arbejder et stykke tid, og så ryger det tilbage på sitet.

Resultatet: Vi ser typisk, at langt flere produkter bliver vist i Google, at du får mere ud af de gratis produktvisninger i Google Shopping, og at klikraterne stiger markant, fordi beskrivelser og titler er gode, fængende og har de rette call to actions fra start.

Fire andre måder at bruge det på

  • Nyt indhold til bloggen: Samme tilgang kan bruges til at skrive artikler ud fra en søgeordsanalyse. Så ser vi sort på hvidt, hvilket indhold der mangler, og kan hurtigt få det live.
  • Vurdering af eksisterende indhold: En AI-agent kan gå alt indhold på sitet igennem og score det ud fra, hvor let det er at forbedre. Det bliver til en to-do-liste til en redaktør, eller et flow, der selv laver ændringerne.
  • Alt-tekster til alle billeder: Nye alt-tekster til hele sitet på kort tid. Det hjælper både SEO og tilgængelighed, og webshops, der sælger til forbrugere, er omfattet af tilgængelighedsloven fra 28. juni 2025 [2].
  • Kategori- og filtersider: Sider til de søgninger, hvor folk kombinerer et produkt med en farve, størrelse eller et brand.

To agenter og et menneske

Programmatisk SEO kan gøres med varierende aggressivitet. Man kan udgive direkte uden et menneske indblandet, men jeg anbefaler altid, at vi er mere ambitiøse end det.

Typisk laver jeg én agent, der genererer indholdet, og én, der kvalitetstjekker det. Billeder, tags og andre data kobles på, og så ligger det klar, til en redaktør eller e-commerce manager læser det og trykker udgiv.

Grænsen til spam

Google har intet imod automatisering, men har en klar regel mod det, de kalder scaled content abuse: mange sider, der primært er lavet for at manipulere søgeresultaterne og ikke for at hjælpe brugerne. Reglen gælder, uanset om indholdet er lavet af mennesker, maskiner eller begge dele [3].

Derfor bruger jeg en simpel test: Er svaret på hver side reelt forskelligt? Hos Wise er valutakursen forskellig for hvert valutapar. Hvis dine sider kun bytter et bynavn eller en farve ud uden at give ny information, er de i farezonen.

Det er også derfor, jeg starter småt, følger med i Search Console og rydder op i de sider, der ikke performer.

Start med et gratis synlighedstjek

I synlighedstjekket ser jeg, om dine produkt- og kategorisider har potentiale, der kan løftes i skala. Du hører fra mig inden for 5 hverdage.

Ofte stillede spørgsmål

Er programmatic SEO det samme som AI-genereret indhold?

Ikke nødvendigvis. Programmatisk SEO handler om at bruge data og skabeloner til at lave indhold i skala. AI er ofte en del af det i dag, men det vigtigste er dataene og kvalitetskontrollen.

Kan Google straffe mig for det?

Ikke hvis indholdet er nyttigt. Google går efter indhold i skala, der ikke tilføjer værdi, ikke efter automatisering i sig selv [3].

Hvilke systemer virker det med?

De fleste webshopsystemer kan eksportere og importere produktdata, fx Shopify og WooCommerce. Så kan flowet laves uden at ændre på selve systemet.

Hvad koster det?

Det afhænger af antal produkter, hvor gode dine data er, og hvor meget der skal kvalitetstjekkes. Book en snak, så får du et konkret tilbud.