AI-CHATBOT · KUNDESERVICE · INDSIGT
AI-chatbot til hjemmesiden: svar til kunderne, indsigt til dig
En god chatbot besvarer de spørgsmål, dine kunder stiller igen og igen, med det samme og på godt dansk. Men det mest værdifulde er det, den lærer dig: hvad kunderne faktisk spørger om.
Jeg sætter chatbots op, der er trænet på din virksomheds egen viden, og som bliver en del af din marketing, ikke bare et vindue i hjørnet.
Det klassiske: svar med det samme
En chatbot kan svare på spørgsmål om produkter, ordrestatus, åbningstider, priser og alle de andre ting, der ellers fylder i indbakken og telefonen. Den har aldrig lukket, og den svarer på sekunder.
Det overraskende: flere opkald, ikke færre
Man kunne tro, at en chatbot tager opkald væk fra sælgerne. Jeg har set det modsatte.
Hos en kunde opdagede vi, at målgruppen var af en generation, som ikke brød sig om at gribe telefonen. De ville hellere skrive og have et hurtigt svar, og de var helt tilfredse med at tale med en AI frem for et menneske.
Chatbotten var trænet til at lægge op til, at man alligevel skulle ringe. Det fik flere til at ringe, fordi de fik afløb for deres spørgsmål og blev trygge ved, at det var det rigtige at gøre. Konverteringsraten steg markant.
Det passer med tallene. I 2025 havde 77 % af danskerne mellem 16 og 24 år brugt generativ AI inden for tre måneder [1]. For en stor del af dine kunder er det helt naturligt at skrive med en AI.
Det værdifulde: hvad kunderne spørger om
Hver samtale med chatbotten er et spørgsmål fra en rigtig kunde. Samlet bliver chathistorikken en database over, hvad dine kunder vil vide, hvad der forvirrer dem, og hvad der får dem til at købe.
Den viden kan bruges til:
- Indhold: nye sider, blogindlæg, nyhedsbreve og opslag på sociale medier, der svarer på det, kunderne faktisk spørger om.
- Søgeord: de ord og spørgsmål, kunderne bruger, er ofte de samme, som de skriver i Google og ChatGPT.
- Interne rapporter: en ugentlig eller månedlig opsummering til de rette personer i virksomheden om, hvad kunderne taler med chatbotten om.
Sådan bliver chatbotten en del af din SEO og din indholdsstrategi.
Det sætter jeg op
- En chatbot, der er trænet på dit website og din viden, og som svarer i din tone.
- Klare regler for, hvornår den skal henvise til et menneske, en booking eller et opkald.
- En løbende opsamling af, hvad kunderne spørger om.
- Tydelig oplysning om, at kunden taler med en AI.
Lov og data
Fra 2. august 2026 skal chatbots og andre AI-systemer, der taler direkte med mennesker, oplyse brugerne om, at de interagerer med AI. Det følger af artikel 50 i EU's AI-forordning [2]. Det bygger jeg ind fra starten.
En chatbot, der gemmer samtaler, behandler også persondata, så den skal overholde GDPR. Det tager vi stilling til, før den går live.
Book en snak
Fortæl mig, hvad dine kunder typisk spørger om, og hvad du gerne vil have, at chatbotten får dem til at gøre. Så finder vi ud af, om en chatbot giver mening for dig.
Ofte stillede spørgsmål
Kan chatbotten tale dansk?
Ja. Den svarer på dansk og kan tilpasses din tone, så den lyder som din virksomhed og ikke som en oversat robot.
Skal kunderne vide, at de taler med en AI?
Ja. Det kræver EU's AI-forordning fra 2. august 2026 [2]. I min erfaring har det ikke været en barriere, tværtimod.
Hvad hvis den svarer forkert?
Chatbotten trænes på din egen viden og får klare grænser for, hvad den må svare på. Ved spørgsmål, den ikke kan besvare sikkert, henviser den til et menneske.
Virker det på min hjemmeside?
Med stor sandsynlighed. Chatbotten sættes ind med et lille script, og det kan de fleste platforme, fx WordPress, Shopify, Webflow og Wix. På nogle platforme kræver det en betalt plan, fx Squarespace, hvor det kun er muligt på Business-planen og opefter. Jeg tjekker det, inden vi går i gang.
Hvad koster en chatbot?
Det afhænger af, hvor meget viden den skal trænes på, og hvor mange systemer den skal kobles til. Typisk er der en opstart og en løbende aftale. Book en snak, så får du et konkret tilbud.