AUTOMATISERING · AI-AGENTER · INTERNE PROCESSER
AI-automatisering: Få tiden tilbage fra de gentagne opgaver
Automatisering er blevet allemandseje. AI kan i dag både finde mulighederne og hjælpe med at sætte dem op, og værktøjer som n8n og Make gør det muligt uden at være udvikler.
Jeg hjælper virksomheder med at finde de opgaver, der stjæler tid, og bygge flows, der klarer dem. Både i marketing og i de interne processer, hvor der ofte er mest at hente.
Hvor giver automatisering mening?
Næsten alle steder, hvor data flyttes fra ét sted til et andet og skal bearbejdes på vejen. Hvis nogen i din virksomhed kopierer, sætter ind, omformulerer eller sorterer det samme hver uge, er der sandsynligvis en automatisering gemt i det.
Et simpelt eksempel: En klage kommer ind på mail. AI skriver et udkast til svar i din tone og lægger det klar i Gmail, så du kun skal læse det og trykke send.
Et mere avanceret eksempel: Når et nyt produkt oprettes på webshoppen, starter et flow. AI kigger på billedet og forstår produktet, skriver produktteksten, beriger metadata og skriver et udkast til et blogindlæg, der nævner nyheden.
Og så er det egentlig kun fantasien, der sætter grænser.
Kender du det?
Interne processer
| Kender du det? | Automatiseringen |
|---|---|
| Møder ender uden klare opgaver | Referat, opgaver med ejer og deadline, lagt direkte i projektværktøjet |
| Tilbud tager en halv dag at skrive | Noter fra kundemødet bliver til et første udkast i jeres skabelon |
| En medarbejder opdaterer data manuelt i Excel | Et flow, der løbende udfylder og beriger dataene |
| Kundeservice svarer på det samme igen og igen | Mails sorteres og får svarudkast, og gentagne spørgsmål samles til FAQ |
| Rapporten kræver tal fra fem steder | Data samles automatisk i ét ark eller dashboard hver uge |
| Viden sidder i hovedet på én medarbejder | En AI-assistent, der svarer ud fra jeres egne dokumenter |
Marketing og salg
| Kender du det? | Automatiseringen |
|---|---|
| Nye produkter ligger uden ordentlig tekst | Oprettelse udløser tekst, metadata og alt-tekst |
| Anmeldelser bliver ikke besvaret | Nye anmeldelser får et svarudkast i jeres tone |
| Leads fra formularen ligger og samler støv | Leads beriges, sorteres og får et svarudkast |
| Et godt blogindlæg bliver brugt én gang | Indlægget bliver til nyhedsbrev og opslag på sociale medier |
| En vigtig side forsvinder fra Google uden at nogen opdager det | Alarm, hvis en vigtig side bliver skjult for Google eller går ned |
Fra møde til handling
Mange virksomheder er allerede begyndt at optage og transskribere deres møder automatisk. Det er et godt første skridt. Det næste er flows, hvor AI-agenter går i gang med at udføre opgaverne fra mødet og lægger dem klar til medarbejderne.
Det er her, jeg synes, det bliver rigtig interessant: når automatiseringen ikke bare gemmer information, men flytter arbejdet videre.
Et menneske i loopet
Jeg bygger automatiseringer, hvor et menneske godkender, før noget vigtigt sendes eller udgives. AI er hurtig og god, men den skal ikke have det sidste ord i din kundekommunikation eller på dit website.
Det er også Googles linje. Automatisering har længe skabt nyttigt indhold som sportsresultater og vejrudsigter, så længe formålet er at hjælpe brugerne [1].
Tid, du kan regne på
Jeg har for mange webshops lavet tusindvis af nye metatekster og produkttekster på ganske kort tid. Før AI tog den slags mange måneder, hvis det overhovedet blev gjort.
Regn selv efter: 5.000 alt-tekster til billeder á et minut stykket er omkring 83 arbejdstimer. Med et automatiseret flow og en menneskelig stikprøvekontrol tager det en brøkdel.
Værktøjer som Screaming Frog kan i dag køre AI-prompts mod hver side under en gennemgang af sitet, fx til alt-tekster og analyse af indhold [2]. Den slags opgaver ligger ellers tit og venter i udviklerkøen.
SMV'erne har mest at vinde
Nationalbanken konstaterer, at brugen af AI er mest udbredt i de største danske virksomheder [3]. De mindre virksomheder er med andre ord bagud, og det er her, en få timers opsætning kan gøre den største forskel.
Har du overvejet en chatbot?
En AI-chatbot på hjemmesiden kan besvare de klassiske spørgsmål, og samtalerne bliver samtidig en kilde til viden om, hvad dine kunder spørger om. Læs mere under AI-chatbot.
Book en snak
Fortæl mig, hvilke opgaver der stjæler tid hos jer, så finder vi ud af, hvad der kan automatiseres, og hvad det vil kræve.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er AI-automatisering?
AI-automatisering er flows, der udfører gentagne opgaver af sig selv, hvor AI står for de dele, der kræver forståelse af tekst, billeder eller data. Fx at læse en mail, forstå et produkt eller skrive et udkast.
Hvilke værktøjer bruger du?
Det afhænger af opgaven og jeres systemer. Ofte no-code-platforme som n8n eller Make, kombineret med AI-modeller og de systemer, I allerede bruger.
Ejer vi selv automatiseringerne?
Ja. Automatiseringerne er jeres. De bliver sat op i jeres egne konti og systemer, så I ikke er afhængige af mig for at bruge dem.
Hvad med persondata?
Automatiseringer, der behandler persondata, skal overholde GDPR. Det tager vi stilling til, før vi bygger noget.
Hvad koster det?
Det afhænger af, hvor mange systemer der skal kobles sammen, og hvor komplekst flowet er. Book en snak, så får du et konkret tilbud.